Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Missionen er at finde skatten

Fra DHF:

HUGGER-HANNE OG BOMBER-BO SKAL SOM LED I HÅNDBOLDMISSIONEN LÆRE IDRÆTSUSIKRE BØRN, AT DE IKKE SKAL VÆRE BANGE FOR BOLDEN.



Sideløbende med VM i Frankrig sætter DR Ultra i januar fokus på håndbold for en lidt anden målgruppe. I programmet Håndboldmissionen skal 10 drenge, som aldrig tidligere har rørt en håndbold lære at spille håndbold af tidligere landsholdsprofil Jesper Jensen.

I den forbindelse sender DHF de danske SFO’er på skattejagt for at få flere idrætsusikre børn i gang med at røre sig.

Materialet henvender sig til de børn, som har god fantasi, men som måske er lidt bange for bolden.

”Hovedtanken bag didaktikken er at pakke bevægelsen ind i en god historie, så de idrætsusikre men nysgerrige børn tør tage del i aktiviteten,” fortæller Christian Køhler, udviklingskonsulent DHF.

Konceptet er en skattejagt med Hugger-Hanne og Bomber-Bo, hvor børnene i seks øvelser forklædt som missioner skal finde skatten, som de finder på en ø i det fjerne.

”I forhold til det idrætsfaglige aspekt er der en rolig progression i øvelserne, så børn med boldangst bliver taget i hånden og får succeser hele vejen igennem,” forklarer Christian Køhler

Konceptet ligger op til, at alle børn kan deltage uden forudsætninger og uden at deltage aktivt fra starten.

Tre centrale elementer

Konceptet udfoldes ved en materialepakke tiltænkt SFO’er og bestående af en plakat, en historie og seks missionskort med øvelser.

”Alle børn lærer forskelligt. Vi har ofte en præference for læring inden for enten det visuelle, det auditive eller det kinæstetiske. Derfor har det været vigtigt for os, at materialer indeholder alle tre elementer. Plakaten er visuel. Historien bliver læst op og er dermed tiltænkt børn med audiotive præferencer og visionskortene, skattekisten og de øvrige elementer er i deres fysiske element gode til børn, som skal mærke tingene for at lære bedst,” uddyber DHF’s udviklingskonsulent, som er uddannet skolelærer.

Materialet er henvendt børn i alderen 6-9 år, men kan sagtens benyttes af både yngre og ældre børn med og uden forudgående kendskab til håndbold.

Håndboldmissionen kort:

  • Består af TV-program på DR Ultra

  • Øvelser forklædt som skattejagt udviklet af DHF

  • Henvender sig primært til boldusikre børn

  • Både materialet og programmerne er gratis i forbindelse med kampagnen


Håndboldmissionen er et underprojekt til Knæk Kurven, som har til formål at rekruttere og fastholde spillere i håndbold.

DOWNLOAD MATERIALET GRATIS

Følg de 10 seje håndbolddrenge i Håndboldmissionen på DR Ultra

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER