LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Nedtur for Magdeburg: Saugstrup misser nøglekamp

SC Magdeburg står foran nogle hektiske dage, hvor både Champions League og Bundesligaen kræver sit. Tilmed må de igen undvære en af holdets nøglespillere, den danske stregspiller Magnus Saugstrup.

Løndag besejrede Magdeburg Stuttgart med 32-23 i Bundesligaen, men allerede torsdag gælder det et af sæsonens helt store opgør: et gruppespilsmøde i Champions League mod FC Barcelona. Kun 46 timer senere venter endnu en svær kamp, denne gang ude mod HC Erlangen.

"Det er som et verdensmesterskab frem til jul," forklarer cheftræner Bennet Wiegert ifølge Handball-World..

Barcelona må undvære deres store profil Dika Mem, der er ude med en skade i baglåret. Hos Magdeburg er situationen lige så alvorlig: Magnus Saugstrup er fortsat ukampdygtig på grund af en armskade, som allerede holdt ham ude af Stuttgart-kampen. 

Den danske landsholdsspiller fulgte kampen fra tribunen med armen i gips. Wiegert lægger ikke skjul på, at logistikken er en udfordring. Efter kampen i Barcelona bliver der kun tid til et sent aftensmåltid, før spillerne går på værelserne. Her skal træneren både analysere modstanderen Erlangen og forsøge at falde ned efter opgøret:

"Jeg har et godt system til at få tankerne væk fra kampen, så jeg kan sove et par timer," siger han.

Morgenen efter starter forberedelsen med videoanalyse over morgenmaden. Træningspas på banen bliver der derimod ikke tid til. 

"Det er noget helt nyt for os, men jeg kan godt lide de her udfordringer," slutter Wiegert.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder