Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

NFH bekræfter: Henter stjerne fra ligarival

NFH bekræfter købet af færøske Jana Mittún på en treårig kontrakt – formand John Brædder kalder tilgangen et stærkt signal om klubbens ambitioner.

Nykøbing Falster Håndbold har sikret sig en af europæisk håndbolds mest lysende unge playmakere. Klubben bekræfter, at den 22-årige færøske landsholdsstjerne Jana Mittún skifter fra Viborg HK til NFH fra sommeren 2027 på en treårig aftale, der løber frem til 2030.

Hos NFH-formand John Brædder vækker det store scoop enorm tilfredshed, og han ser aftalen som et klart bevis på klubbens position i toppen af dansk håndbold:

“At vi kan tiltrække en spiller som Jana, er et stærkt signal om NFH’s position og ambitioner. Hun er allerede en markant spiller, men har samtidig potentialet til at udvikle sig yderligere og blive en endnu større profil i både dansk og international håndbold,” fastslår formanden og uddyber:

“Den treårige aftale passer godt ind i vores ønske om at skabe kontinuitet og bygge et hold, der over tid kan kæmpe med om de største placeringer. Vi er meget glade for, at Jana har valgt NFH som næste skridt i sin karriere.”

Den færøske bagspiller kom til Viborg HK i 2023 og har siden etableret sig solidt i ligaen samt været en afgørende brik for Færøernes landshold ved både EM 2024 og VM 2025.

Medie erfarer: NFH henter stor profil fra rivaler
Allerede få dage før offentliggørelsen blev Jana Mittún meldt på vej til NFH som den profil, der skal være med til at løfte arven efter Kristina “Mulle” Kristiansen.

Tidligere landsholdsspiller var den mest assisterende i slutspillet
Mittún sluttede seneste slutspil med 30 assists og var dermed helt i toppen af ligaens assistliste sammen med blandt andre netop Kristina Kristiansen.

Fokus: Fem profiler der kan sætte Final4 i brand
Den færøske playmaker blev fremhævet som en af Viborgs mest kreative profiler med fart, spilforståelse og evnen til at sætte tempo i angrebsspillet.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder