Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Norsk Esbjerg-profil får VM-debut

Team Esbjergs Kristine Breistøl er onsdag blevet skiftet ind i den norske VM-trup.


Breistøl erstatter en kollega fra den danske liga, Herning-Ikast Håndbolds Helene Gigstad Fauske, som hidtil har fået minimalt med spilletid ved VM-slutrunden.

Kampen mod Tyskland onsdag bliver 26-årige Kristine Breistøls slutrundedebut. Samlet set har den høje venstreback spillet 3 kampe for det norske A-landshold.

Breistøl har haft en fin efterårssæson i Esbjerg, hvor det i alt er blevet til 47 mål og 30 assists i HTH Ligaen. Derudover har hun hidtil scoret 20 mål for de forsvarende danske mestre i Champions League.

Point i onsdagens kamp sikrer Norge førstepladsen i gruppen. Nordmændene kan i teorien også nå semifinalen, hvis de taber til Tyskland, men det kræver, at Holland taber point til Sydkorea.

Topbraget Norge mod Tyskland kan følges klokken 12:30 på DR1.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER