Norsk Topphåndball vil ændre Champions League-tildelingen i Norge
Norsk Topphåndball (NT) har tirsdag sendt en indstilling til det norske håndboldforbund om at tildele Norges Champions League-plads til vinderen af slutspillet fremfor vinderen af Eliteseriens grundspil fremover.
Indstillingen er blandt andet gjort for at kvinderne skal følge herrehåndbolden, som de fire sidste sæsoner har givet Champions League-billetten til vinderen af slutspillet. Det anses som en succes i klubben Elverum, som har vundet de sidste fire sæsoner og har gjort en millionbutik ud af slutspillet.
Hein Barthold, daglig leder i Norsk Topphåndball, udtaler til den norske avis VG:
"Vi ser det som uheldigt, at vi har forskellige systemer for kvinder og mænd".
Samtidig foreslår Norsk Topphåndball at kvart-, semi- og finale skal afgøres i bedst af tre kampe - mod de to lige nu. På herresiden skal både finale og semifinale afgøres i bedst af fem kampe, mens kvartfinalen beholdes som bedst af tre.
Norsk Topphåndball har også arbejdet med et forslag om at udvide eliteserien fra 12 til 14 hold.
[caption id="attachment_20728" align="aligncenter" width="300"]
Larvik HK Foto: Eventmedia[/caption]