Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Odense-profil slet ikke tilfreds efter sejr: - Det kan blive et selvtillidsproblem

Pointmæssigt kom Odense Håndbold perfekt fra start med en sejr over København Håndbold i torsdagens første af i alt seks slutspilskampe. 

FREDERIKSBERG-HALLEN (FREDERIKSBERG, EUROPAMESTER.DK): Men lige så snart Odense-profilen Mie Højlund begynder at pille præstationen fra hinanden, så finder hun rigtig mange elementer faktisk i begge ender af banen, som slet ikke er acceptable.

Og så i denne del af sæsonen hvor det hele snerper til og medaljer skal fordeles. 

37-42-sejren over København efterlod en eftertænksom og kritisk men dog ikke bekymret Mie Højlund, der starter med at adresserer de forsvarsmæssige udfordringer:

- Det er ikke noget, der bekymrer mig. Men det er ikke godt nok. 37 mål er alt, alt for mange mål at lukke ind. Men det er nok meget godt at få en øjenåbner her i første slutspilskamp, fordi der er mange ting at arbejde med, siger Mie Højlund åbent og ærligt til Europamester.dk og fortsætter:

- Min fornemmelse i kampen er, at vi står for spredt. Vi ender med at løbe efter København for meget. Vi får ikke bakket op på hinandens dueller. Vi taber for mange dueller. Vi får ikke helt rettet til på de situationer, der bliver ved med at gentage sig i kampen. Det er en liste med mange ting.

- For mange ting?

- Nej. Det er ikke noget, der ikke kan rettes til. Jeg er megaglad og stolt over to point, men min fornemmelse er, at der er mange ting, vi skal hjem og arbejde med i begge ender.

- Hvorfor bekymrer det dig ikke?

- Jeg tror mere, at jeg skal se optimistisk på det. Nu har vi opdaget det i første kamp. Vi har muligheden for at arbejde med det. Selvfølgelig er det lidt irriterende at stå og være så langt i sæsonen, og så spiller vi så dårlig en forsvarskamp, når tingene skal til at blive sjove.  

- Jeg håber, at vi får nogle gode efterfølgende kampe, hvor vi viser, at vi har fået arbejdet med det og fået påtalt nogle af de problemer, der var. Så kan det da godt være, at hvis det ender med at blive ved, så bliver det et selvtillidsproblem. Men bekymringen kommer nok først for mig, når det har været over flere kampe. Nu er jeg optimistisk og tænker, at vi skal hjem og arbejde på det.

- Omvendt laver I 42 mål … Det er godt, håndbold bliver spillet i begge ender:

- 42 mål er jo et bevis på, at vi når frem til mange chancer. Alligevel synes jeg, at der er mange ting, vi kan gøre bedre i angrebet. Vi laver for mange fejl. Vi lukker rummene for hinanden. Vi mangler boldsikkerhed i dele af kampen. Selvom vi scorer så meget, så er der også noget at skrue på i den ende, slutter Mie Højlund. 

Der er ikke mange træninger eller dage til næste store slutspilsopgave for Odense, der på søndag tager imod Viborg.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER