ØLSTYKKE-HALLEN (ØLSTYKKE, EUROPAMESTER.DK): 13 minutter og 12 sekunder.
Så længe skulle der gå, før Odense Håndbold fik scoret sit første mål i anden halvleg af pokalopgøret mod HØJ Elite.
Alligevel stod der blot 14-13 til hjemmeholdet, da Tina Abdulla endelig fik brudt Odenses måltørke. HØJ havde haft mulighederne for at skabe et hul til de forsvarende pokalmestre, men hjemmeholdet fik aldrig for alvor udnyttet den gyldne periode.
Det ærgrer HØJ-playmakeren efter nederlaget på 23-30.
– Jeg har egentlig fornemmelsen af, at vi kommer til en hel masse chancer igen, men så har de altså også lige Johanna Bundsen på mål, og når de så skifter, kommer Yara ten Holte. Det er nogle af de bedste målmænd, og det spiller også ind, siger Nadia Offendal til Europamester.dk.
HØJ havde selv stærke præstationer mellem stængerne, hvor først Sarah Nørklit Lønborg og siden Mathilde Rømer voldte Odense store problemer. Særligt efter pausen var Rømer en væsentlig årsag til, at hjemmeholdet kunne holde de fynske favoritter fra fadet så længe.
– Jeg vil også sige, at Mathilde Rømer og Sarah Nørklit står virkelig, virkelig godt. Generelt tror jeg egentlig, at det var nogle ret gode præstationer for begge hold.
At HØJ havde været med så langt ind i kampen, gjorde kun skuffelsen større, da Odense til sidst fik knækket hjemmeholdets modstand.
Efter 41 minutter bragte HØJ sig foran 14-13, men da Abdulla kort efter udlignede, begyndte kampen hurtigt at tippe den anden vej. Tre minutter senere havde Odense skabt et hul på tre mål ved 18-15.
Det blev begyndelsen på enden for HØJ.
– Selvfølgelig er man sindssygt skuffet, fordi vi har været med så langt hen ad vejen, og det er jo pisseirriterende at stå her og ikke være videre. Men jeg synes sgu, at vi kæmper med alt, hvad vi har, og det er det, jeg er allermest glad for.
For HØJ-profilen var der derfor også meget at tage med fra præstationen, selv om det til sidst blev Odense, der kunne booke billetten videre.
– Jeg synes langt hen ad vejen, at vi kan se os selv i spejlet. Men de kommer jo også med det, som tophold kommer med i anden halvleg. Det er lige den ekstra fysik, og de holder lidt længere.
– Selvom jeg synes, at vi kæmper en vis legemsdel ud af bukserne hele vejen igennem, så bliver det svært mod et hold, som kommer med verdensstjerner på hver position og flere af dem.
HØJ havde i mere end 40 minutter været i stand til at matche Odense, men i takt med at kræfterne slap op, begyndte der også at snige sig fejl ind i hjemmeholdets spil.
Ifølge playmakeren hænger de to ting sandsynligvis sammen.
– Nu har jeg ikke set kampen igen, men jeg vil sige, at det tror jeg. Selvfølgelig er der måske også lidt teknisk i det. Vi kommer til at lave nogle fejl, vi ikke laver i første halvleg, og dem begynder vi lidt på i anden halvleg. De to ting plejer at hænge sammen.
Hun understreger samtidig, at Odense også selv skruede op, da kampen skulle afgøres.
– Jeg vil ikke tage noget fra Odenses præstation, for jeg synes også, at de gør det, de skal i anden halvleg. Men det vigtigste for mig er, at vi kan se os selv i øjnene.
HØJ havde Odense på krogen, men playmakeren vil ikke gå så langt som til at sige, at hjemmeholdet havde sensationen i hænderne.
– Der er stadig et stykke vej, hvis jeg skal være helt ærlig. Men at vi kan være med så langt hen ad vejen, og at vi faktisk også er foran på et tidspunkt i anden halvleg, synes jeg er rigtig, rigtig gode tegn.
Hun glædede sig samtidig over opbakningen i den tætpakkede Ølstykke-hal, hvor hjemmeholdet blev båret frem i jagten på sensationen.
– Jeg er ekstremt glad for at se så mange i hallen, som bakker os op. Det betyder alverden.
Sensationen kom ikke, og de sidste minutter fik resultatet til at se mere komfortabelt ud for Odense, end kampen længe havde været.
Men for HØJ var der trods skuffelsen også noget at bygge videre på.
– Vi begynder at finde hinanden bedre og bedre, og det er jeg helt sikker på nok skal komme os til gode.
