Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Økonomisk krise tvinger norsk klub til at trække sig

Romerike Ravens har med øjeblikkelig virkning trukket sit hold fra den norske 1. division.

Beslutningen kommer blot tre måneder efter, at klubben præsenterede Emrah Mustedanagic som ny cheftræner og annoncerede en ny satsning efter nedrykningen fra REMA 1000-ligaen.

Den norske klub har gennem årene ikke været et ukendt navn for danske håndboldfans. Flere spillere er gået fra Romerike Ravens til den danske liga, mens klubben også har haft flere danske spillere på holdkortet.

Bestyrelsen begrunder beslutningen med klubbens økonomiske situation og manglende muligheder for at etablere et forsvarligt økonomisk grundlag.

Krisen har været under opsejling gennem længere tid. I december oplyste Ravens, at klubben manglede omkring 600.000 kroner for at sikre den videre drift, mens det seneste regnskab viste både underskud og negativ egenkapital.

Tilbagetrækningen får samtidig store sportslige konsekvenser. Ravens mister sin plads i det nationale divisionssystem og skal i stedet ind i det regionale seriesystem. Ifølge det norske regelsæt skal et hold, der trækker sig fra en national serie efter fristen, placeres mindst fire divisioner lavere end det niveau, holdet skulle have spillet på – eller i regionens laveste division.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder