Ole Bitsch: Vi blev fuldstændig detroniseret
På udebane tørnede Ole Bitsch’ tropper sammen med guldaspiranterne fra Odense Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 9. spillerunde i Kvindeligaen.
I Sydbank Arena var der aldrig tvivl om udfaldet, da de orangeblusede fynboer var flere niveauer stærkere end de jyske gæster.
Efter 60 minutters spil måtte viborgenserne rejse hjem med en stor øretæve på hele 40-27 (23-9).
Se kampen i tal HER
”Det var en voldsom oplevelse når man står på sidelinjen og det går så hurtigt. Vi blev fuldstændig detroniseret på fart, fysik, snuhed og alt andet”, sagde en ærgerlig Ole Bitsch til Viborg Stifts Folkeblad efter kampen.
Nu venter der en landsholds- og julepause for Viborg HK, som først skal i aktion igen den 2. januar, når de på hjemmebane byder Nykøbing Falster Håndboldklub op til dans.
Se stillingen i Kvindeligaen herunder:
Hold | Kampe | Point | |
1 | Odense Håndbold | 9 | 18 |
2 | Team Esbjerg | 9 | 16 |
3 | Ikast Håndbold | 9 | 16 |
4 | København | 8 | 12 |
5 | Viborg HK | 9 | 12 |
6 | NFH | 9 | 11 |
7 | SønderjyskE | 9 | 10 |
8 | EH Aalborg | 9 | 6 |
9 | Silkeborg-Voel | 9 | 5 |
10 | Skanderborg | 9 | 5 |
11 | Aarhus United | 8 | 4 |
12 | Horsens | 9 | 4 |
13 | Bjerringbro | 9 | 3 |
14 | Ringkøbing | 9 | 2 |