Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Optakten til OL-debut har været fyldt med nerver

For 22-årige Lukas Jørgensen har det været nogle vilde og hektiske knap 24 timer, fra han fik beskeden om indskiftningen i OL-truppen til OL-debut mod Argentina.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Hak ved første OL-kamp. 

Lukas Jørgensen kan sætte flueben ud fra dét, som samtlige atleter drømmer om på tværs af lande og sportsgrene: At få lov til at repræsentere sit land ved OL. 

I 38-27-sejren over Argentina fik Flensborg-fyren langt det meste spilletiden, greb chancen og prøvede at nyde nuet i en kamp og oplevelse, han aldrig glemmer:

- Det var en stor oplevelse. Bare følelsen af at vide, at det var et OL, det var kæmpestort. Følelsen lige nu er, at jeg er stolt over, at det er sket. Jeg har spillet mig til den her mulighed på et virkelig godt landshold, så lige nu er jeg bare sindssygt glad over, at jeg har fået chancen i rigtig mange minutter. Jeg er en glad herre, siger Lukas Jørgensen til Europamester.dk og fortæller om de sidste timer op til kampstart:

- Ej, det har været ekstra specielt. Siden tirsdag morgen da jeg vågnede og vidste, at det var mig, der skulle i ilden, og jeg var den eneste stregspiller, så var jeg godt klar over, der skulle være mange minutter i mine ben.

- Jeg har glædet mig megameget og prøvet at finde det rette spændingsniveau, for det er klart en helt speciel oplevelse at spille her til OL. Da vi først kom i gang var det megafedt og en kamp som så mange andre. Men bevidstheden om, at der er et OL, var der hele tiden. Det er bare noget ekstra. Det er prikken over i’et at få lov til at stå på banen, siger han. 

Allerede slår OL-debuten og de tre mål ikke de gange, han eksempelvis har stået i EM- og VM-finaler, vundet danske mesterskaber eller andet stort i karrieren:

- Jeg er selvfølgelig glad for de finaler og titler, jeg har vundet. Det er selvfølgelig det største og større, men der er ingen tvivl om at have spillet denne kamp og været del af OL-stævnet i det hele taget ligger meget højt på min liste. Det er helt sikkert noget, jeg vil have mange gode minder omkring.

- Rammerne omkring er ikke så meget anderledes. Vi har spillet i store arenaer før, og jeg synes, det er et godt set-up. Der er god stemning. Mange mennesker. Det er fedt og sjovt at spille. 

- Jeg skulle selv have nerverne spillet ud af kroppen. Jeg mindede mig selv om, at jeg har spillet mange store kampe mod mange dygtige hold. På en måde var det her en speciel følelse. Jeg tog herned uden at vide, om jeg blev taget i brug, så der var ekstramange nerver på. Det er fedt at have spillet den første kamp og rystet de værste nerver af og bare se fremad. Det glæder jeg mig meget til, slutter Lukas Jørgensen.

Danmark spiller igen fredag klokken 9 mod Ungarn.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER