LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Polman afslører særlig familiehemmelighed: Hun er alt for mig

Den hollandske håndboldstjerne Estavana Polman åbner op om den helt specielle relation til sin mor, Winniefred.

På mors dag fortalte hun i et interview med De Telegraaf, gengivet af sportnieuws.nl, hvor afgørende hendes mor har været for hendes succesfulde karriere.

“Hun er virkelig alt for mig. Uden min mor ville jeg aldrig være nået der, hvor jeg er i dag. Hun har lært mig at stå med begge ben på jorden og være kritisk over for mig selv,” siger den 32-årige håndboldprofil.

Polman fortæller også, hvordan hun viderefører morens værdier til sin egen datter Jesslynn.

“Min mor har altid lært mig at opføre mig normalt og være mig selv. Du er ikke mere eller mindre end andre mennesker. Det er værdier, jeg nu forsøger at give videre til min egen datter på syv år,” siger hun.

Estavana Polman bor i øjeblikket i Bukarest grundet sin håndboldkarriere, men hendes mor er stadig en stor del af familiens hverdag.

“Så kommer hun nogle dage til Rumænien, eller passer på Jesslynn, når Raf og jeg begge er væk. Kærligheden mellem min mor og min datter er noget helt særligt. De er simpelthen helt vilde med hinanden,” siger Polman.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder