Polsk landsholdsanfører: Danmark har noget at revanchere
Torsdag formiddag blev der trukket lod til de fire grupper til december måneds EM-slutrunde for kvinder i Danmark og Norge.
De polske tropper havnede i Gruppe D, hvor der venter opgør mod Rumænien, Norge og Tyskland.
Den polske landsholdsanfører og en af holdets største stjerner, Karolina Kudłacz-Gloc, siger følgende om lodtrækningen:
"Det er let at se, at vi ikke er favoritter...det burde være motivation for os...", siger hun til det polske håndbold forbund.
Hvis det polske hold formår at spille sig videre til hovedrunden, skal de krydse klinger med de tre bedste hold fra Gruppe C.
Se samtlige puljer herunder:
Gruppe A: Frankrig, Danmark, Montenegro og Slovenien
Gruppe B: Rusland, Sverige, Spanien og Tjekkiet
Gruppe C: Holland, Ungarn, Serbien og Kroatien
Gruppe D: Rumænien, Norge, Tyskland og Polen
Den polske stjernespiller mener, at danskerne er havnet i den sværeste gruppe og har noget at revanchere for sidste EM-slutrunde.
"Det ser ud til at den stærkeste gruppe er pulje A. Balkanholdene, Slovenien og Montenegro, er hårde - og så er der de forsvarende mestre fra Frankrig samt værtslandet fra Danmark, som sandsynligvis vil kompensere for deres fiasko ved EM i 2018", slutter hun.
Danmark havnede på en 8. plads ved EM-slutrunden i Frankrig for to år siden.