Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Raser over holdets mange fejl efter NFH klædte dem af

Storhamar Håndball Elite tabte 18-26 til Nykøbing Falster Håndbold. Højrefløj Isabell Norstrand peger over for EHF på de mange tekniske fejl og boldtab som den direkte årsag til nederlaget.

Storhamar Håndball Elite måtte lørdag se sig besejret på hjemmebane med 18-26 af Nykøbing Falster Håndbold. Nordmændene kom ellers bedst fra start i opgøret, hvor Christina Pedersen og Marte Svensson kombinerede for fem scoringer i de første ti minutter og bragte værterne på 6-4, inden danskerne overtog styringen og gik til pause foran 14-11.

Efter sidebyttet kæmpede Storhamar Håndball Elite sig hurtigt tilbage på omgangshøjde med en 3-0-stime, men derfra tog tekniske fejl overhånd for hjemmeholdet, hvilket falstringerne udnyttede nådesløst på kontra. Efter slutfløjtet lagde Storhamars højrefløj Isabell Norstrand heller ikke skjul på, at holdets egne boldtab blev helt afgørende, fortæller hun til Det Europæiske Håndboldforbund (EHF):

“Kampen blev defineret af, at vi lavede så mange fejl. Vi havde ti uprovokerede fejl alene i første halvleg, og Nykøbing udnyttede hver eneste mulighed. Vi blev straffet for det. Det bliver svært, når vi misser simple afleveringer; vi ender med at gøre tingene svære for os selv.”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder