Rasmus Lauge mener, Danmark er klar til at spille uden "De voksne"
Den 14. januar starter VM i håndbold, og her lægger Danmark ud med en kamp mod Algeriet i Boxen i Herning, inden de også skal møde Tunesien og Italien i gruppespillet.
En af de helt store historier frem mod denne slutrunde er, at det er den første slutrunde for Danmark, efter Mikkel Hansen og Niklas Landin er stoppet på det danske landshold.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det vil kunne mærkes, når to så markante skikkelser, der har været med i så mange år, lige pludselig ikke er der længere.
Det danske hold er dog også så spækket med kvalitet, at det burde være stærkt nok til at klare sig uden dem, når de skal ud i de store kampe.
Rasmus Lauge mener da også, at truppen står et sted nu, hvor de er klar til at spille uden de to, uden det bliver en stor historie.
- Jeg synes, vi har en rigtig god trup, som er klar til, at "de voksne" har forladt holdet. Så jeg tror ikke, at det kommer til at blive en historie, der er nødt til at blive talt om i bund og grund, siger Lauge i et interview med TV2.