LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

REHH-cheftræner: "Flosklen om en kamp ad gangen er virkeligheden for de mange hold"

Der er ingen nemme point i årets Herreliga, og torsdag kan Ribe-Esbjerg tage et vigtigt skridt mod slutspillet med sejr på hjemmebane.

Ribe-Esbjerg HH tager torsdag aften imod TTH Holstebro i 9. spillerrunde af Bambuni Herreligaens – et opgør, hvor begge hold står med syv point og dermed kæmper tæt side om side i tabellen. En sejr kan vise sig afgørende i jagten på en plads i slutspillet.

Cheftræner Marc Uhd forventer endnu en jævnbyrdig kamp og peger på, at denne sæson har været usædvanligt tæt:

Ligaen i år er så tæt, at alle kan slå alle, bortset fra Aalborgs særstatus. Ingen hold synes helt, at de får udbytte som fortjent. Men der er jo kun at sige: Tabellen lyver ikke, og flosklen om en kamp ad gangen er virkeligheden for de mange hold, der kæmper om de samme pladser,” siger han til MigogEsbjerg.

Alt peger dermed mod endnu et intenst og tæt opgør i Blue Water Dokken, når der fløjtes op torsdag klokken 20.00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder