Rumænske fans stærkt utilfredse efter CSMs nederlag til Ikast
Gårsdagens nederlag har affødt en masse kommentarer på Facebook, de rumænske fans er stærkt utilfredse med træneren. Allerede ved offentliggørelsen af Adrian Vasile som ny træner, der skulle overtage for danske Helle Thomsen var der en del opstandelse blandt fans. Vasile havde holdet sæsonen inden, og var cheftræner fra 2019-2024, og forinden assistent fra 2014-2019.
I sin tid som cheftræner fik han aldrig kvalificeret den rumænske storklub til Final 4 i Budapest og skeptikerne vil mene, at han ikke er den rette mand i denne omgang heller.
Set udefra var det også nogle mystiske taktiske valg, han tog - især forsvarsmæssigt. I Ikast Håndbold har de en absolut top duel- og temposætter i Jamina Roberts, og Stine Skogrand er rigtig skarp til at sætte fart og tempo også. At sætte de to overfor den noget tunge Crina Pintea i forsvaret var som at stjæle slik fra børn. Den ubalance gav Ikast en forrygende start.
Samtidig burde klubben om nogen kende Emilie Hegh-Arntzens spillemåde, idet hun var i klubben i 4 sæsoner inden hun flyttede teltpælene til Ikast denne sommer.
Slutteligt så holdet meget modløst ud, og en stor del af truppen af truppen har været til de mange elimineringer i knald-fald kampene, så spørgsmålet er om de har den store tiltro til træneren.
Rumænsk håndbold er altid interessant set udefra, eksempelvis deltog klubbens tidligere topatlet og sportsdirektør for CSM, Gabriela Szabo, også i Facebook-trådene med stor entuitasme og kritiserede både ham og hele teamet bag. Man skal dog huske at Szabo ikke har de bedste minder fra sin tid i CSM, hvor hun blev fyret på en dramatisk facon. En sag som hun mente var foregået uretmæssigt, hun tog sagen i retten og vandt.