Russisk målvogter om Trefilov: Han ødelagde min landsholdskarriere
Evgeny Trefilov har igennem 20 år stået i spidsen for det russiske kvindelandshold.
Den karismatiske træner har her ført russerne frem til flere store triumfer på den internationale håndboldscene.
Han nåede i sin 20-årige periode som russisk kvindelandstræner at hjemtage fire verdensmesterskaber og et olympisk guld
Evgeny Trefilov er dog nok mere kendt for sine adskillige skideballer til sine spillerne og for at kunne tænde af på et splitsekund.
En af de spillere, som har haft det aldeles svært med Evgeny Trefilov er keeperen Galina Gabisova, som af flere omgange har haft diskussioner med den 65-årige træner.
"Ingen og intet vil ændre min holdning til Evgeny Trefilov. Dette er en person, der er helt imod mig. Han opfatter mig ikke som målmand. Ærligt talt er dette manden, der ødelagde min landsholdskarriere", sagde Galina Gabisova i et interview med YouTube-kanalen "SEVENTY-SEVENTH".
Galina Gabisova, som til daglig passer buret i den russiske storklub Rostov-Don, er ikke en del af den russiske trup, som om to ugers tid spiller i OL i Tokyo.
Se den russiske OL-trup HER