Sæby HK mod Silkeborg Voel Kfum 2 div. damer
Når man nu er kørt helt til Sæby må man godt levere en spændende kamp, sagde dagens Voel spiller efter kampen.
Lad os nu lige spole tiden et par timer tilbage denne søndag middag/eftermiddag. Der er mange tanker der kan nå igennem ens hoved på en tur fra Silkeborg til Sæby i det smukke Nordjylland.
Sæby 0 points Voel 4 før dagens kamp. Hmm det skal da give en sejer til Voel osv. osv. Men vi kommer jo kun med 8 spillere og det er jo ikke noget at prale med, men skader og afbud har nu engang gjort at det er det antal der denne søndag køre mod Sæby.
Førstehalvleg starter egentligt ganske godt, Voel tager føringen og Sæby kommer lidt bagefter. Voel føre med 2 -3 mål flere gange igennem halvlegen og Sæby kommer tilbage igen og igen. Jeg kunne godt tænke mig at vi slog et ordentligt hul og efterlod Sæby sat af, men den ide er Sæby ikke med på. Så pause stillingen er 14 – 15 til Voel. Godkendt halvleg fra Voels side.
Anden halvleg, Voel starter med bolden, men øv øv vi fumler de 2 første angreb væk. Og Sæby ser chancen for at angribe, og det er lige hvad de gør. Sæby tager teten og bringer sig foran, med både 3 – 4 mål. For ind i h…… da også kom nu piger/kvinder/tøser. Ved i hvor langt der er hjem fra Sæby med et nederlag i bagagen, 170 km. mørk motorvej i øse regnvejr det er fandme uhyggeligt det der er ved at ske her i hallen. Voel vågner ad deres dvale lige så stille. Forsvaret ved jeg ikke om vågner, for godt ser det ikke ud, men vi er ikke uheldige hele tiden. Held har det bare i mine øjne med at slippe op. Og så sker dramaet (trommesolo tak) dommerne trækker deres første gule kort, efter 34,11 min af kampen, ja du læser rigtigt. Kortet tilfalder Sæby, forståeligt nok for Sæby er ved at vinde kampen så de sætter alt ind. De løber kontra, de går/skyder igennem Voels forsvar, men en ting vidste Sæby ikke før end i går. Silkeborg Voels kvinder giver aldrig op. 45 min. spillet Voel mandsopdækker Sæbys Mette Olesen, der er Sæby ikke helt vilde med og da Voel også mandsopdækker Mette Kjærsgaard så syntes Sæby at blive lidt handlingslammet. De 2 meget sindige dommere har nu givet yderlig 2 advarsler til Sæby. De var alt for sindige efter min smag, de overså flere skønhedsfejl i begge ender af banen. Med 10 min. igen er stillingen 24 -22 til Sæby. Silkeborg Voel trækker for alvor i arbejdstøjet. Voel held/Sæbys træthed bliver Sæbys endeligt, Voel slår til og reducere stille og roligt Sæbys føring og med 5 min. føre Voel med 1. Sæby satser hele butikken, de kan lugte sejren bare de lige får bolden i nettet, men et angreb resultere i en angrebsfejl vurdere de meget sindige dommere. Det er Sæbys nr. 8 meget utilfreds med, så meget at hun syntes at det er på tide at gøre den ene dommer opmærksom herpå. Det resulter i kampens eneste 2 min. udvisning som falder efter 57,59 min. spil. Det knækker Sæby helt, Silkeborg Voels Anne Bach får tilkæmpet sig et straffekast, som dagens Silkeborg Voel spiller, Stine Aaen flot score på til kampens slut resultat 27 – 29.
60 min. spil uden en advarsel, det er ikke godkendt de damer, der skal tages meget mere fat i forsvaret. Flot at i troede på sejren hele vejen igennem, jeg var meget i tvivl i midten af 2 halvleg. Stor respekt for jeres fighter vilje, respekten bliver ikke mindre af at i kun var 8 spillere. Stor tak til Louise Kordahl der tog den ekstra lange vej for at komme til kamp i Sæby. Dejligt at se at i har reduceret de tekniske fejl, de der var kom bare på et træls tidspunkt.
Silkeborg Voel målscore var: Stine Aaen 8, Maja Kloborg, Sofie La Cour 5, Kathrine Mikkelsen, Anne Bach 4, Louise Kordahl 2, Laura Poulsen 1 og 12 redninger af Rina Lorentzen i Voels mål.
Vurdering af hal: 4*↑(brugbar, hyggelig, dejlig Nordjysk speaker og kampprogram)
Vurdering af dommere: 2 * ↑(de var der, men de leverede ikke nok til at dømme 2 div.)
Vurdering af publikum: 4* (solid opbakning igennem hele kampen til hjemmeholdet, super)




























