LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Caroline Hyldig

Sandra Toft på bænken i kvalifikationskampe: - Det er et klart signal

Jesper Jensen har mandag offentliggjort de 19 spillere, der skal med til samling, når Danmark møder Polen og Kosovo i EM-kvalifikationen, men ikke alle vil komme i spil til kampene mod Kosovo

Allerede inden kampene spilles har landstræneren meldt ud, at Sandra Toft ikke kommer til at se banen.

- Lars og jeg har vurderet, at Sandra med hendes ballast og niveau for tiden er relativt sikker til VM. Derfor har vi valgt ikke at gøre nogen forskel på Anna og Althea, der begge har stået rigtig godt, og gjort det til en åben kamp," udtaler Jesper Jensen til TV 2 Sport.

I stedet skal Althea Reinhardt og Anna Kristensen passe det danske mål.

Og det mener håndboldeksperten Peter Bruun Jørgensen kun kan tolkes på en måde:

- Det er et klart signal om, at de to kæmper om den sidste plads. Der er lagt op til, at det er en kamp imellem de to om, hvem der skal have den anden målvogterposition," mens han understreger, at det er et luksus problem for det danske landshold, at der er så hård kamp om pladserne.

Sandra Toft er stort set allerede sikret en billet til VM på hjemmebane i december, derfor bruges denne "pause" også som et lille hvil til førstevalget i buret.

Kampene mod Kosovo spilles 12. i Danmark og 14. oktober i Kosovo.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder