Opstarten er slut for SC Magdeburg og Füchse Berlin. Lørdag aften mødes de to klubber i kampen om sæsonens første titel.
Rexel Super Cup spilles i SAP Garden i München, hvor mere end 10.000 tilskuere ventes at være på plads. Magdeburg kommer til opgøret som tyske mestre fra sidste sæson, mens Füchse Berlin vandt den tyske pokalturnering.
For Gísli Kristjánsson er ambitionen klar. Magdeburg går efter at få sæsonens første trofæ med hjem.
“For mig er det en titel, der desværre bliver undervurderet. Men man skal gøre sig fortjent til at spille om den. Derfor er det så vigtigt for os at få trofæet med tilbage til Magdeburg. Vi vil vinde det!”, siger Gísli Kristjánsson til klubbens hjemmeside.
Füchse Berlin har mistet flere profiler hen over sommeren, men Kristjánsson forventer fortsat en hård kamp mod berlinerne.
Super Cuppen handler samtidig om at sende et signal fra begyndelsen af sæsonen. Lørdag aften bliver det afgjort, om det bliver Magdeburg eller Berlin, der kan løfte trofæet i det udsolgte SAP Garden.
Mathias Gidsel og Nicolej Krickau kan få 62 kampe med Füchse Berlin
Füchse Berlin kan gå en særdeles krævende sæson i møde.
Super Cup-braget mod Magdeburg er blot den første officielle opgave.
Nicolej Krickau holder døren åben for ny Füchse Berlin-forstærkning
Berlin har endnu ikke nødvendigvis sat punktum for sommerens trupplanlægning.
Nicolej Krickau holder fortsat døren åben for en løsning.
Magnus Saugstrup efter klar Magdeburg-sejr: Vi vil vinde igen
SC Magdeburg viste stærk form med en klar sejr ved Hummel Cup.
Magnus Saugstrup havde en tydelig ambition efter opgøret.




























