Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Simon Pytlick må sidde ude de næste 4-6 uger

De forsvarende danske vicemestre fra GOG må undvære talentet Simon Pytlick i de kommende fire til seks uger.

Bagspilleren fik en alvorlig skade i sit ene knæ i starten af det nye år, og GOG-træneren, Nicolej Krickau, forventer, at holdet må undvære Simon Pytlick i mellem fire til seks uger.

"Det er ærgerlig situation, for januar skulle netop have været brugt til at køre Simon i stilling til en vigtig rolle i foråret", siger Nicolej Krickau til Sport Fyn.

Nicolej Krickau har endvidere Emil Lærke og Stig-Tore Moen på skadeslisten, som er ude med henholdsvis en skadet storetå og en finger.

Mandag eftermiddag spillede fynboerne træningskamp mod ligarivalerne fra Fredericia HK og her endte det hele i remis, 27-27, efter en pauseføring til GOG på 14-13.

GOG spiller deres første gældende kamp den 1. feburar, når de på hjemmebane støder sammen med Ribe-Esbjerg HH i Primo Tours Ligaen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER