Simone Böhme er vant til at blive smadret, få tæsk og blå mærker: - Det er bare fedt
I torsdagens landskamp mod Spanien blev Simone Böhme kantet ikke bare én men to gange. Men den hårdføre højre fløj trækker bare på smilebåndet og føjer endnu et blåt mærke til samlingen.
I fire år har Simone Böhme været udenlands og prøvet kræfter med både den rumænske og ungarske liga. Siden 2017 har landsholdsfløjen været at finde hos Siofok, og der har hun været udsat for lidt af hvert.
Hun er i hvert fald ikke bange for at få uddelt tæsk, blå mærker og blive kantet lidt i ny og næ.
[caption id="attachment_102991" align="alignnone" width="392"] Simone Böhme er vant til lidt af hvert i Ungarn. Foto: Philippe Padioleau[/caption]
Det er bare den skinbarlige hverdag for Böhme nede i Ungarn, hvor det nærmest flyder over med beskidt tricks.
- Nu spiller jeg i den ungarske liga, så … Det er der ikke så meget nyt i. Det er fint. Det er håndbold. Jeg synes, det er fedt, at der bliver gået hårdt til den, siger Simone Böhme efter 30-27-sejren over Spanien.
- Jeg tænker ikke rigtigt over, om det gør ondt. Jeg tænker bare, om der er mål eller ikke er mål, udvisning eller ikke.
Læs også: Sandra Toft kåret som bedste spiller igen, igen: - Det har været et sindssygt år
Du er simpelthen vant til at blive tæsket igennem …
[caption id="attachment_83818" align="alignnone" width="361"] Böhme har siden 2017 spillet for Siofok. Foto: ©Photo:M.Andersen[/caption]
- Jamen det er sådan ligaen er i Ungarn. Det er bare fedt, man går til den hver eneste træning og kamp. Det er mange år efterhånden, jeg har været dernede. Så det er ikke noget, jeg tænker over. Det er bare en del af gamet.
Det danske dommerpar Nicklas og Niklas var ikke meget for at lade tæskene fylde i torsdagens testbrag, som blev ødelagt noget af de i alt 12 givne udvisninger heraf otte til Danmark.
Dommerne formåede at lægge en kedelig linje, der slukkede en del af intensiteten, mener Böhme.
Læs også: Hvor blev Maria Fisker og Trine Østergaard af på landsholdet? Jesper Jensen kommer med svaret
- Linjen var for hård i forhold til, at det var nemt at få udvisninger. Det er kedeligt, og det tager meget væk fra spillet. Dommerne gør det også svært for dem selv bare ved at blive ved med at give udvisninger. Vi skal have lov til at spille og give den gas og smadre til hinanden – med måde.
- Der var rigtig mange udvisninger. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lov til at spille lidt hårdere. Det blev en mærkelig og rodet kamp. Vi fik i hvert fald øvet os på at spille uden målmand, skyde på tomt mål og spille både i overtal og undertal.
[caption id="attachment_85932" align="alignnone" width="371"] Simone Böhme er glad for at være tilbage på landsholdet igen. Foto: Allan Jensen/Søren Tidemann/EVENTMEDIA.[/caption]
- Vi er rigtig glade for en sejr. Men det blev en rigtig god test og en fed mulighed for at spille mod nogle gode modstandere, slutter Simone Böhme.
I sidste første landskamp siden VM i Japan i 2019 fik Simone Böhme et fornemt 7-tal for sin præstation. Se resten af karakterbogen lige her: Danmarks profiler stepper og scorer højt i Europamesters karakterbog mod Spaniens VM-sølvvindere - Viborg-profil dumper