Tidligere NFH-spiller i skarp kritik af klubben
Efter triumfer i Vipers Kristiansand og debut på det svenske landshold ventede det næste store skridt i den danske liga. Men opholdet i Danmark udviklede sig til et mareridt.
“Der var mange tidspunkter, hvor jeg bare ville hjem til Sverige,” fortæller hun til det svenske medie, Sportbladet.
Først som målvogter i Nykøbing Falster fik hun hurtigt beskeden om, at klubben ikke længere havde tillid til hende. Hendes præstationer blev vurderet nådesløst, og til sidst blev hun sat udenfor holdet.
“Det var ikke en inkluderende miljø. Det var næsten det værste – ikke at få lov til at bidrage, selvom man egentlig er en del af holdet.”
Hun beskriver, hvordan det sled hårdt på både selvværd og motivation:
“Hvis man bliver modarbejdet og ikke får den hjælp, man behøver, så er det meget hårdt.”
Selv efter bruddet med Nykøbing valgte hun endnu en dansk klub, Sønderjyske, men fortrydelsen kom hurtigt. Hun brød kontrakten og traf en klar beslutning:
“Jeg var klar over, at jeg ikke ville spille håndbold i Danmark. Trygheden i Sverige var løsningen.”
I dag er hun rykket hjem og står klar i storsatsende Boden. Målet er at finde glæden ved spillet igen og bygge videre på karrieren – men denne gang på egne præmisser. “Jeg vil aldrig prioritere mit velbefindende væk..”