Sønderjyske-træner om slutspillet: Så længe der er en matematisk mulighed, så jagter vi den
Sønderjyderne skal forsøge at hente point mod Champions League-kvartfinalisterne fra Aalborg
Slutspurten er i gang, og Sønderjyske Herrehåndbold nægter at slippe drømmen om en plads i slutspillet.
Med to kampe tilbage venter en gigantisk udfordring, når de lyseblå onsdag aften tager imod stjernespækkede Aalborg Håndbold hjemme i Skansen.
Cheftræner Rasmus Vandbæk fastholder troen forud for opgøret:
”Det er et hold med stjerner og landsholdsspillere på alle positioner, men vi har i de to første opgør i denne sæson leveret rigtig godt og har været lige ved og næsten, så nu jagter vi de sidste marginaler for at se om vi kan tippe pointene over til vores fordel, så begge point bliver i Sønderborg,” siger han til klubbens hjemmeside.
Kampen starter kl. 19.30 i Skansen