Rhein-Neckar må undvære kroatisk stjerne i flere uger
Den kroatiske højreback Ivan Martinovic måtte i lørdagens pokalsemifinale mod THW Kiel forlade banen med en skade i sit venstre knæ, og måtte derfor i den resterende del af weekenden følge sine holdkammerater fra sidelinjen
Rhein-Neckar Löwen må desværre undvære deres kroatiske landsholdsstjerne Ivan Martinovic i de kommende 5-6 uger, da det nu står klart, at den 27-årige højrebach har pådraget sig en knæskalseneskade i sit venstre knæ.
Dette skriver Rhein-Neckar Löwen på deres hjemmeside, der endnu engang må undvære den dygtige højreback, som igen kan se frem til en periode med genoptræning.
Klubben havde ellers akkurat fået Martinovic tilbage i truppen igen, efter en skade i sit højre knæ, som han pådrog sig tilbage i slutningen af februar.
Rhein-Neckar Löwen indtager i øjeblikket en syvendeplads i den tyske liga, og møder de forsvarende mestre fra Magdeburg i deres næste Bundesligaopgør.