SønderjyskE videre efter tæt pokalkamp – debut til flere spillere
Sejr over SIK Viborg sendte SønderjyskE videre i Santander Cup.
SønderjyskE-kvinderne er klar til syvende runde af pokalturneringen efter en sejr på 30-27 (16-16) over SIK Viborg fra 1. division i Andelskassen Arena.
Ud over pokalavancement bød kampen på flere debuter. I målet fik både Sarah Ernebjerg og Julie Stokkendal deres første minutter, mens Sofia Stenholt, Emma Laursen og Emilie Clemmensen også fik officiel debut. Sidstnævnte markerede sig som topscorer med syv mål.
Også U19-talenterne Kara Steffensen og Virag Fazekas fik deres første optræden i den lyseblå trøje. På trænerbænken var det desuden første kamp for assistenttræner Tobias Møller, der for nylig er skiftet fra rollerne som talentchef og fysisk træner hos SønderjyskE-herrerne.