LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MEF

Spændende U17-landshold udtaget

Det danske U17-landshold er blevet udtaget til samling i april. Nu har landstræneren nemlig sat spændende navne på truppen.

Landstræner Ole Bitsch fortæller her lidt om, hvad der vil blive fokuseret på under den kommende samling:

- På den kommende samling bringer vi fokus en lille smule mere ind på at udvikle holdet, da vi skal spille to landskampe mod Ungarn. Og netop Ungarn har de seneste mange år leveret rigtig fine resultater på ungdomssiden, hvorfor vi må forvente at blive udfordret af et af europas bedste hold.

- Det er en udfordring og en opgave, vi glæder os enormt meget til. Dels for at se, hvor vi befinder os lige nu på individuelle kompetencer og som hold, men også for at se på, hvor og hvad vi skal arbejde med de kommende måneder frem mod slutrunden i august. Vores primære fokus vil dog altid være på, hvordan vi kan skabe de optimale udviklingsbetingelser for vores spillere.

- Der er blevet plads til seks debutanter, som alle får deres første landskamp - og dermed vigtig og brugbar international erfaring, som de forhåbentlig kan gøre brug af i et langt håndboldliv. Og så håber vi naturligvis at se mange mennesker til vores to landskampe den 7. og 8. april.

Programmet for U17-landsholdets to landskampe er:
Fredag den 7. april kl. 17.00: Danmark - Ungarn
Lørdag den 8. april kl. 13.00: Danmark - Ungarn
Begge kampe spilles i Kalundborg Hallerne.

Truppen:
Andrea Nørklit, GOG
Freja Fonseca, Oure
Zenia Hald, AGF
Johanne Lasthein Andersen, Ikast
Andrea Bjertrup Jensen, Silkeborg-Voel
Nikoline Skov Johansen, SINE
Anne Dolberg Plougstrup, Silkeborg-Voel
Isabella Jensen, GOG
Freya Skovlod Hattesen, GOG
Signe Helle Johnsen, Silkeborg-Voel
Emilie Bødker, GOG
Julie Groth Persson, GOG
Frederikke Agerschou, Team Esbjerg
Malou Mørch Axel, Hvidovre
Caroline Kottal Clausen, Ikast
Frida Johannesen, Viborg HK
Emilie Schleicher, HØJ
Anna Stenkil Mogensen, Horsens.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder