Spille på sprøjter eller lade vær? Kroatisk profil med dilemma
Lægerne har anbefalet ham at stå over og fokusere på helbredet, men selv nægter han at afskrive sig fuldstændigt fra slutrunden.
I et interview med det kroatiske medie Večernji list fortæller Šipić, at hans instinkt og kampvilje trækker i én retning – mens realiteterne peger i en anden.
“Hvis du havde spurgt mig, ville jeg have spillet med indsprøjtninger. Sådan er jeg. Hjertet vil det, men virkeligheden er en anden. Det er bedre at springe en stor turnering over end at spille og måske ødelægge sin karriere fuldstændig. Det er trods alt bedre for 100 procent raske spillere at spille,” siger han.
Alligevel efterlader han en lille åbning for et muligt comeback, hvis alt går perfekt i behandlingsforløbet.
“Igen, hvem ved, måske ses vi i semifinalen. Jeg fortsætter med behandling i Zagreb. Måske kommer jeg mig mirakuløst,” lyder det fra Šipić.
Kroatien må derfor indstille sig på at spille EM uden en af sine mest erfarne og fysisk stærke profiler – men samtidig leve med tanken om, at et mirakel ikke er helt udelukket.
Den kroatiske stregspiller Marin Šipić befinder sig i et usikkert kapløb mod tiden frem mod EM, efter en drilsk knæskade fortsat skaber problemer.