Steinunn Hansdóttir fortsætter i HH Elite
Fra Horsens Håndbold Elite:
Den islandske Horsens pige Steinunn Hansdóttir og HH Elite har forlænget arbejdet med endnu en sæson. Steinunn har spillet sine ungdoms år i moderklubben, det er en fornøjelse når nogen af klubbens “egne” tager turen op igennem og bider sig fast på byens bedste hold.
“Jeg er rigtig glad for at være i klubben. Klubbens ambitioner stemmer overens med mine egne, i forhold til oprykning til Danmarks bedste række, hvilket har stor betydning. Der udover har jeg følt mig rigtig godt tilpas i Horsens, både med pigerne og alle omkring holdet. Jeg glæder mig derfor meget til endnu engang at tage den gule HH trøje på i den kommende sæson” siger Steinunn.
“Det har haft stor prioritet, at fastholde Steinunn i truppen. Det er udover en dygtig håndboldspiller, der har haft en flot udvikling gennem sæsonen, også en pige der går forrest i al tænkelig træning. Steinunn er med til at sætte barren for, hvordan vi skal og vil træne i HH Elite” siger Henrik Okkerstrøm
[caption id="attachment_62660" align="alignnone" width="292"] Foto: HH Elite[/caption]