Stine Jørgensen tilbage: Skræmmende men smukt
Stine Jørgensen er tilbage på håndboldbanen, efter at hun i maj blev mor til tvillinger. Hun nyder både rollen som mor og det faktum, at hun igen er håndboldspiller med stort H.
Den danske håndboldstjerne Stine Jørgensen skiftede i 2019 til Bietigheim i Tyskland.
Her har hun gjort det godt, men det seneste års tid er det ikke blevet til meget håndbold. I maj blev hun nemlig mor til tvillinger.
Siden sommer er Stine Jørgensen dog vendt tilbage til håndboldbanen, og det nyder hun:
"Det har været helt utroligt dejligt at spille håndbold igen. Igennem min graviditet, savnede jeg kampene meget foran tilskuerne og alle sejrene med mine holdkammerater," siger Stine Jørgensen til handball-world.
Hun sætter desuden ord på det nu at være mor til tvillinger:
"Den største forskel for mig er, at der nu er nogle i mit liv, der er langt vigtigere end mig selv. Det er lidt vildt og også lidt skræmmende, men det er også smukt samtidig," lyder det fra den danske stjerne.