Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Stor forstærkning: Rækker Mølle henter profil hjem igen

Første divisionsklubben glæder sig over bagspillerens tilbagevenden.

Lasse Hamann-Boeriths er tilbage i Rækker Mølle Håndbold fra dags dato. 

Den 27-årige bagspiller, der i forrige sæson scorede hele 94 mål for Team Sydhavsøerne, har underskrevet en kontrakt med Rækker Mølle Håndbold gældende frem til sommeren 2028.

Om skiftet udtaler Hamann-Boeriths til klubbens facebookside: 

“Rækker Mølle føles som en familieklub for mig, og jeg glæder mig til at være tættere på familien. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang igen”.

Cheftræner Rasmus Hansen er ligeledes begejstret for den øjeblikkelige forstærkning:

“Lasse kender klubben, spillestilen og kulturen. Det er et kæmpe plus, når han tiltræder midt i sæsonen. Han var en stor profil for os, da han senest var i klubben, og vi har store forhåbninger om, at vi kan få Lasse op på samme høje niveau igen. Han er en moderne tovejsspiller med store kompetencer, som vi er meget tilfredse med at få tilført til truppen med øjeblikkelig virkning", udtaler træneren i klubbens pressemeddelse.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER