Succestræner forlader storhold
Ambros Martín forlænger ikke sin kontrakt med det ungarske storhold Győri ETO KC.
Under en uge efter offentliggørelsen af deres monstertransfer for næste sæson, kunne ungarske Győr i går offentliggøre, at deres spanske succestræner Ambros Martín har valgt ikke at forlænge sin kontrakt med holdet.
“Det var den sværeste beslutning, jeg har taget i mit liv (...) Gennem de sidste par uger har omstændigheder omkring holdet fået mig til at tage denne beslutning for holdets skyld. Mit hjerte valgte Győr og holdet, men min forstand valgte nye udfordringer,” udtaler Martín til holdets hjemmeside.
Hvor Martín nu skal hen er endnu uvist. Dog har han igennem det sidste tid været rygtet til russiske Rostov-Don.
Ambros Martín har trænet Győr siden 2012. Tre gange har han siden ført storholdet til sejr i Champions League, hvor han også er blevet kåret til sæsonens træner de sidste tre år i træk. Sideløbende med sit trænerjob i Győr har Martín siden 2016 trænet det rumænske damelandshold.
[caption id="attachment_40738" align="aligncenter" width="1000"] Ambrosio Martin, head coach, Györ. EHF Champions League Main Round group match between Team Esbjerg and Györi Audi ETO KC in Blue Water Dokken, Esbjerg, Danmark, 5.02.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]