Tænder de røde lamper: Udsolgt til europæisk brag i Horsens
Det er nogle vigtige uge, Horsens-kvinderne fra HH Elite står midt i. Man jagter avancement europæisk til European League, man jagter pokal-avancement mod HØJ, og så venter Viborg også inden alt for længe.
Lørdag eftermiddag venter næste opgave, når tyrkiske Yalikavak kommer forbi i European League-kvalifikationen. Et opgør, hvor alt er totalt åbent efter et snævert Horsens-nederlag på 25-24 i Tyrkiet.
Og der er da også interesse for at komme i Torsted Hallen lørdag klokken 16.00. HH Elite melder på Facebook, at der er udsolgt til det europæiske brag.
Torsted Hallen har indtil videre været god for Horsens, der senest slog Silkeborg-Voel derinde i ligaen foran en fyldt hal. Sejren på 31-26 blev særligt grundlagt af en god første halvleg med 18-12 til HH Elite ved pausen.