Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Thorsten Fries før TMS Ringsted: - Mine forventninger er, at vi skal vinde

Fredericia HK går ind til opgøret mod Ringsted med stor selvtillid efter en stærk spillemæssig periode.

Søndag venter et spændende opgør, når Fredericia HK møder TMS Ringsted på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena. 

Fredericia-truppen går ind til kampen med stor optimisme efter en stærk periode i den danske liga - og senest i EHF Champions League med den flotte præstation mod ungarnske Veszprem.

FHK-målvogter Thorsten Fries ser frem til kampen, og deler sine klare forventninger til opgøret mod Herreligaens nummer ni:

“Mine forventninger er, at vi skal vinde. Jeg synes, at vi har været inde i en god stime, og jeg synes, vi har spillet rigtig godt – senest i vores Champions League-kamp mod Veszprem, hvor vi endelig fik lov til at bevise, at vi kunne være med.”

Fries understreger dog, at TMS Ringsted ikke må undervurderes: 

“De kommer altid med vilje og tro på tingene, og det skal vi være opmærksomme på.”, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Kampen mellem Fredericia HK og TMS Ringsted fløjtes i gang kl. 14.00

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER