Tidligere Esbjerg-playmaker fortsætter storspillet i Norge
Tidligere Team Esbjerg-playmaker Julie Bøe Jacobsen viste klassen, da hun scorede hele 12 mål for Molde HK Elite i en overbevisende 37-28-sejr over Haslum i REMA 1000-ligaens sidste spillerunde. Med den præstation blev hun da også fortjent kåret til kampens bedste spiller.
Molde havde allerede sikret sig fjerdepladsen i ligaen, så holdet kunne derfor bruge kampen som vigtig forberedelse til det kommende slutspil.
"Jeg synes, vi skal være tilfredse med denne kamp, og det var ikke noget problem at finde motivation – selvom tabellens placering allerede var afgjort før kampen. Vi forberedte os som vi plejer, og for mig var det en sjov kamp – jeg fik selvfølgelig god hjælp af de andre," sagde Julie Bøe Jacobsen til TV2 efter kampen.
26-årgie Julie Bøe var på kontrakt i Team Esbjerg fra 2022-2024.