LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Tidligere ligaprofil forlænger med storklub

Kontrakten er blevet forlænget med yderligere et år.

Veszprém HC har forlænget Lukas Sandells kontrakt fra 2022 med yderligere et år, hvilket betyder, at den svenske højre back fortsætter frem til sommeren 2026. 

Svenskeren kom til klubben i juli 2023 fra Aalborg Håndbold og har allerede spillet 63 kampe i Veszprém-trøjen og scoret 158 mål. Indtil nu har han været med til at vinde det ungarske mesterskab, den ungarske pokal og klub-VM.

Sandell ser med stor begejstring og motivation frem til fortsættelsen. I en pressemeddelse udtaler han:

”Jeg er meget glad for, at vi har forlænget min kontrakt med et år. Jeg føler, at noget stort er under opsejling, og jeg vil gerne være en del af det. Jeg glæder mig til at møde fansene igen i Arenaen og opleve den fantastiske atmosfære.”

Nagy László, sportsdirektør i Veszprém Handball Team Zrt., udtaler:

”Lukas er en vigtig spiller for Veszprém, hvilket han har bevist mange gange. Han kan bruges både i angreb og forsvar, så vi er glade for at udnytte kontraktens option for endnu et år. Vi ser frem til, at han fortsat vil være en værdifuld del af holdet, især med de store kampe, der venter os både i den hjemlige liga og Champions League.”
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder