LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

38-årig norsk landsholdsveteran forlænger klubkarrieren

OL-guldvinderen forlænger kontrakten og bliver i REMA 1000-ligaen til 2027.

Lige før den sidste kamp i den norske REMA 1000-liga inden jule- og mesterskabspausen kan Sola Håndballklubb offentliggøre, at klubbens helt store stjerne, Camilla Herrem, har forlænget sin kontrakt til udgangen af sæsonen 26/27.

Med andre ord vil en af Norges absolut største håndboldprofiler fortsat være at finde i REMA 1000-ligaen i de kommende år.

Den norske landsholdsfløj er da også meget tilfreds med at kunne trække i Sola-trøjen de næste sæsoner. I en pressemeddelse udtaler hun: 

“Jeg glæder mig meget til at fortsætte håndboldkarrieren i Sola. Klubben har gennemgået en stor udvikling de seneste år, og jeg ser frem til at være en del af den fortsatte rejse.” 

"Jeg er også meget glad for, at vi for fjerde sæson i træk skal spille gruppespil i Europaligaen, og jeg ser frem til at bidrage i de kommende sæsoner," udtaler hun.

Camilla Herrem har tidligere spillet i den danske Kvindeliga for TTH i 2015/2016-sæsonen. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder