LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Allan Heine storroser keeper efter flot CL-skalp

Allan Heines ungarske mandskab FTC-Rail Cargo Hungaria hentede søndag eftermiddag deres sjette europæiske sejr i indeværende sæson.

På udebane tørnede hovedstadsholdet sammen med Helle Thomsens rumænske CSM Bucuresti, da de to mandskaber krydsede klinger i 7. spillerunde i EHF Champions League Women.

I en meget tæt og intens affære var det de ungarske gæster der var stærkest da det gjaldt, og de kunne efter 60 minutters spil rejse hjem med to point i bagagen efter en sejr på 28-26.

Se kampen i tal HER

”Mange tak for en god kamp! Jeg synes, det var et meget højt niveau, og begge hold viste god attitude og gejst. Jeg er meget glad for sejren, og vi ved, at Bucuresti har et problem med, at Neagu mangler. Forsvaret skal være godt, men også når du har en målmand som Laura (Laura Glauser red.) i dag, er jeg nødt til at lykønske hende”, sagde en meget glad Allan Heine til EHF på det efterfølgende pressemøde.

Allerede om en uge mødes de to hold endnu engang i den prominente turnering – denne gang spilles kampen i Ungarn.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder