Davidsen har den seneste tid været fraværende fra både træning og kampe. Det skyldes, at hun og hendes samlever, Øyvind, venter familieforøgelse i 2027. Det oplyser klubben i en pressemeddelse.
Den 31-årige keeper vendte i sommeren 2024 tilbage til hjemlandet Norge efter flere år i udlandet. Hun har blandt andet tidligere stået mellem stængerne for den rumænske storklub CSM București og har optrådt på det norske landshold.
Nu følger hun i stedet Fana fra sidelinjen gennem sæsonen, mens hun ser frem mod familieforøgelsen.
»Vi glæder os rigtig meget til at udvide familien i 2027. Jeg vil heppe en masse på pigerne fra sidelinjen i denne sæson, og jeg tror på, at det bliver en god sæson,« siger Marie Davidsen.





























