Live – Mest læste Håndboldnyheder

Simon Skovhus

TMS Ringsted bekræfter: Morten Olsen bliver sportslig ansvarlig

Morten Olsen skal være sportslig ansvarlig i TMS Ringsted. Det står klart, efter klubben nu officielt har meldt ud, at den tidligere landsholdsspiller tiltræder stillingen fra 1. juli, når han har spillet sin sidste kamp for Bjerringbro-Silkeborg og indstillet sin aktive karriere.

Morten Olsen flytter til Ringsted til sommer og tiltræder som ny sportschef for både TMS Ringsteds liga- og 2. divisionshold. Han bliver samtidig medlem af den nye bestyrelse i klubben.

Ifølge TV 2 SPORT ledes bestyrelsen af formand Henrik Dudek, der også er administrerende direktør i DKTV. Martin Rømer fungerer som næstformand og arbejder som advokat og partner hos Ladefoged Ringsted. Bestyrelsen tæller desuden Dorte Hahn, ejendomsmægler og ejer af Realmæglerne Sorø, Lars Nila Nielsen, partner i Midtsjælland Byggeservice Ringsted, John Jensen, direktør og ejer af HJ Huse Slagelse, samt Søren Kjærsgaard, udviklingsdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn og tidligere borgmester i Holbæk Kommune. Nichlas Riise er formand for TMS Ringsted Forening.

Morten Olsen starter som sportschef 1. juli og bliver officielt en del af bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling i september.

Kilde: TV 2 SPORT

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder