LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Træner advarer: Emil Nielsen skal have stor respekt

Barça-træner Carlos Ortega har op til torsdagens Champions League-opgør mod OTP Bank Pick Szeged slået fast, at ungarerne bliver alt andet end en let modstander i Palau Blaugrana.

Emil Nielsen og co. skal have respekt or ungarerne slår Ortega fast.

"Vi har stor respekt for dem. Szeged er et hold, der spiller med seks eller syv i angreb og forsvarer med 6-0 eller 5-1. De er stærke i omstillingerne, og det kostede os meget at slå dem i kvartfinalen sidste år, så vi skal forberede os grundigt," siger Ortega ifølge Mundo Deportivo.

Sidste sæson bød netop på et tæt opgør mellem de to klubber, hvor Szeged vandt 30-29 i Barcelona, men hvor spanierne gik videre takket være sejren på 27-24 i den første kamp.

Ortega forventer et lignende opgør denne gang, selvom Szeged er uden både Janus Smarason og Magnus Rød, der begge er ude med skader.

"Selv med deres fravær spiller de med samme stil, og hvis vores forsvar ikke er på plads, kan de hurtigt score lette mål," påpeger den andalusiske cheftræner.

Barça kommer fra en intens periode med seks kampe på ti dage, men Ortega fastslog, at alle spillere er klar.

"Når man vinder, gør slagene mindre ondt," siger han med et smil.

Venstrebacken Timothey N’Guessan fremhævede også betydningen af kampen, der kan blive afgørende i jagten på en direkte plads i kvartfinalerne.

"Vi ved, at de er et stærkt hold. Vi tabte mod dem her sidste gang, så det her opgør er meget vigtigt. Gruppen bliver tæt, og derfor skal vi sikre os sejren," udtaler N’Guessan.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder