LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Győr-træner før semifinalen mod Esbjerg: Disse faktorer bliver afgørende

Per Johansson forventer en svær opgave, når hans ungarnske mandskab møder Team Esbjerg i lørdagens første CL-semifinale.

Tidligere på året overtog den svenske træner Per Johansson cheftrænerposten i den ungarske storklub Győr efter fyringen af den danske Ulrik Kirkely. 

Nu står den erfarne svensker over for en stor opgave, når han skal forsøge at lede sit ungarske hold til sejr over Team Esbjerg i lørdagens første CL-semifinale. 

I et interview med klubbens hjemmeside udtrykker Johansson sin anerkendelse af det danske hold og placerer dem blandt verdens bedste: 

"Vi er naturligvis klar over, at vi møder et fantastisk hold, som har arbejdet med den samme træner i lang tid. De har nøglespillere som Reistad, Mörk og Breistøl, der med deres individuelle præstationer kan afgøre kampe, og jeg mener, deres startopstilling er på niveau med vores. Lige nu er det måske de to bedste hold i verden."

Han fortæller desuden, hvilke faktorer han mener kan blive afgørende for at sikre sejren,

“Når det kommer til spillets elementer, kan målmandspræstationerne, forsvaret og omstillingsspillet være de afgørende faktorer i sådanne store kampe. Det vil afhænge af disse tre store detaljer og selvfølgelig, hvilket hold der er bedst samlet.” 

Per Johansson har tidligere vundet to bronzemedaljer med CSM Bucuresti i Champions League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder