Trine Nielsen: – Alle spillere er vokset op med, at Györ er det største
Odense Håndbold-sportschef, Trine Nielsen, har forståelse for, at Helena Elver har valgt at skifte til de forsvarende Champions League-mestre fra Györ.
Den 27-årige playmaker skifter til sommer til den ungarske storklub, og ifølge Nielsen er det et skridt, de fleste spillere drømmer om.
"Der er bare noget mytisk omkring Györ. Alle spillere er vokset op med, at Györ er det største, man kan opnå, så når de får muligheden, er det også fair, at de griber chancen, selvom vi sportsligt og organisatorisk ikke er langt fra dem," siger Odense-sportschefen til DR Sporten.
Elvers skifte er et tab for Odense, men klubben respekterer hendes ambitioner. Selv udtaler playmakeren følgende om sommerens skifte:
“Det er meget vemodigt at skulle væk herfra, fordi jeg elsker at spille i Odense. Men jeg kunne mærke, at det var det rigtige for mig at prøve noget andet.”