Trine Troelsen efter sin sidste kamp: Jeg er utrolig stolt og sindssyg glad
Den 34-årige bagspiller Trine Troelsen spillede tirsdag aften sin sidste håndboldkamp i karrieren.
Det blev her til et nederlag sammen med resten af HIH-mandskabet i DM-finale nummer to mod Team Esbjerg.
Den kamp var samtidig den sidste i hendes karriere og hovedpersonen selv er da også utrolig stolt over den karriere hun har haft.
Hun siger følgende til TV2 Sport:
"Jeg er utrolig stolt og sindssyg glad. Jeg føler mig heldig, at jeg har fået lov til at leve af min sport – noget jeg elsker utrolig højt."
Trine Troelsen har spillet for Herning-Ikast Håndbold siden 2017, hvor hun kom til klubben fra Silkeborg-Voel.