LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Tro og fight i fokus: Ikast klar til kamp tilkamp

Onsdag aften venter et brag af en kamp i IBF Arena, når Ikast Håndbold tager imod Team Esbjerg i et direkte opgør om førstepladsen i slutspilspuljen i Kvindeligaen.

Cheftræner Søren Hansen er ikke i tvivl om, at hans mandskab skal gå på banen med troen på, at de kan slå det stærke Esbjerg-hold.

»Det skal vi tro på, hver gang vi møder Esbjerg,« siger Søren Hansen ifølge Ikast Håndbolds hjemmeside.

De to hold spillede også en tæt kamp i grundspillets sidste runde, hvor Esbjerg udlignede få sekunder før tid og dermed tog to point med over i slutspillet, mens Ikast måtte nøjes med et enkelt.

Denne gang forventes stjernen Henny Reistad at få mere spilletid for Esbjerg, og Søren Hansen ved, at hun bliver en nøglespiller.

»Når det virkelig brænder på, og Henny er på banen, så er det hende, der tager ansvaret. Hun er nogle gange en enmandshær. Så selvfølgelig skal der være fokus på hende,« siger han.

Cheftræneren ser frem til en kamp på allerhøjeste niveau og sender samtidig en klar opfordring til håndboldfans:

»Det er to af verdens bedste hold, der møder hinanden. Så kan man godt lide at se kvindehåndbold på højt niveau, så skal man komme i IBF Arena og mærke en god stemning og se et hold, der vil ofre alt på at få en sejr.«

Kampen mellem Ikast og Esbjerg spilles onsdag klokken 20:30 i IBF Arena, hvor hjemmeholdet håber på stor opbakning i jagten på puljens førsteplads.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder