Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Frederik Zacho

Tysk storklub overvejer at bygge en helt ny håndboldhal

SC Magdeburg har været en af de bedste klubber i den tyske Bundesliga og i Europa de seneste par år. Det har de kunne mærke på tilskuertallet, når klubben spiller på hjemmebane. Det har fået klubben til at overveje en mulig udvidelse af den eksisterende hal eller at bygge en helt ny hal.

SC Magdeburg's hjemmebane, ved navn Getec Arena, har plads til 6.600 tilskuere. I denne sæson har håndboldhallen været tæt pakket. Her har gennemsnittet for antal tilskuere ligget på 6.560. Det placerer dem på en 4. plads over tilskuerfremmøde i denne sæson i den tyske Bundesliga efter THW Kiel (10.158 tilskuere), Füchse Berlin (8.309 tilskuere) og Rhein-Neckar Löwen (7.727 tilskuere). Det har fået klubben til at overveje en mulig udvidelse af hallen eller en ny hal.

Den administrerende direktør for den tyske storklub, Marc-Henrik Schmedt, udelukker dog en udvidelse af den eksisterende hal. Han fortæller at det er svært at udvide hallen på grund af de strukturelle problemer. Tilskuertribunen kan ikke komme nærmere banen end den er i forvejen, hvilket betyder at man bliver nødt til at hæve hallens tag. Derfor ville det være nødvendigt for klubben at skulle spille et andet sted i et helt år såfremt der skulle ske udvidelser, hvilket de ikke ønsker. Direktøren er også bange for at den nuværende atmosfære vil forsvinde.

Men Marc-Henrik Schmedt har dog ikke udelukket en mulig ny arena:

“Alle er klar over, at der vil ske meget i Magdeburg i de kommende år, også med hensyn til afvikling og udvikling. Så må vi se, om der er nogen, der er villige til at bygge en ny stor arena, for der er også interesse for andre arrangementer”.   

De regerende Champions League-vindere ligger pt. nummer 2 i den tyske Bundesliga, kun 1 point efter Füchse Berlin. Dog med Berlin havende spillet en kamp færre.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER