Uenighed i SG Flensburg-Handewitt: Hvor ligger holdets udfordringer?
Efter tre kampe uden sejr i Bundesligaen er Sg Flensburg-Handewitt inde i en dårlig stime og sportschef, Ljubomir Vranjes,er ikke tilfreds med den dårlige stime, holdet er inde i:
"Vi skal alle gå i samme retning. De fem minuspoint på dette tidspunkt matcher ikke vores forventninger og visioner," siger Vranjes til handball-world.news.
Cheftræner, Nicolej Krickau, er selvfølgelig også utilfreds med de seneste resultater i Bundesligaen og han påpeger især én ting, som holdet er nødt til at forbedre; forsvarsspillet. I den seneste Bundesliga-kamp mod SC Magdeburg havde Flenburg-Handewitt igen problemer i forsvaret og ifølge Krickau er det et tema, der skal arbejdes på.
Ljubomir Vranjes er dog ikke helt enig i, at forsvaret mod SC Magdeburg var den afgørende faktor:
"Vi fik en uheldig start med nogle tekniske fejl, men vi kom godt tilbage. Jeg kunne godt lide vores forsvar, hvilket man også kunne se ved, at Hannover forsøgte sig med syv markspillere," fortsatte sportschefen til handball-world.news.
SG Flensburg-Handewitt spiller næste Bundesliga-kamp på fredag kl. 19, hvor de møder HSG Wetzlar.