Live – Mest læste Håndboldnyheder

jk7

Uhørte præstationer af Gidsel siden debut: Håndboldprisernes konge

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Mathias Gidsel er verdens bedste håndboldspiller og han fik det cementeret endnu engang, da Danmark i søndags sikrede sig det fjerde verdensmesterskab i træk. Kigger man på statistikkerne, så er det fuldstændig uhørte præstationer, den 25-årige højreback har leveret siden 2020.

Mathias Gidsel har siden sin debut på det danske landshold i 2020 markeret sig som en af sportens store profiler. Han har deltaget i syv slutrunder, og ved samtlige er han blevet udtaget til All Star-holdet eller kåret som turneringens MVP.

I de seneste tre slutrunder, herunder VM 2023, OL 2024 og VM 2025, har Danmark sikret sig guldet, hvor Gidsel både har været topscorer med over 60 mål og kåret til MVP. Ved EM 2024 vandt Danmark sølv, og Gidsel delte topscorertitlen med portugisiske Fransisco ‘Kiko’ Costa, samtidig med at han blev udtaget til All Star-holdet.

Med syv udtagelser til All Star-hold eller MVP er Gidsel den første håndboldspiller nogensinde, der har opnået denne bedrift. Til sammenligning har Ivano Balić seks udtagelser, mens Sander Sagosen har fire. Desuden har otte spillere, heriblandt Mikkel Hansen, Nikola Karabatić og Juri Knorr, tre udtagelser hver.

Konkurrencen om højre back-pladsen er steget markant, og både Fransisco ‘Kiko’ Costa og Renars Uscins regnes som stærke kandidater til fremtidige All Star-udtagelser på positionen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder