Usikker fremtid for NFH-spillere: Jagten på ny klub er i gang
Alberte Kielstrup og Sofie Bardrum står efter sæsonen uden klub, efter deres kontrakter med NFH ikke bliver forlænget. Begge spillere modtog den svære besked om, at deres tid i klubben er forbi, og de er nu på jagt efter nye udfordringer.
Kielstrup beskriver overfor Folketidende, hvordan hun har håndteret hele situationen,
– "Først og fremmest var det en hård besked at få, at man ikke kunne bruges længere. Den tog noget tid at fordøje."
Bardrum, der var en smule forberedt på beslutningen, i takt med at klubben hentede en ny stregspiller, blev dog også ramt,
– “Så vidste jeg godt, hvor det bar hen, men det var hårdt at blive kasseret på den måde. Jeg havde ikke været afvisende overfor at fortsætte i klubben,”.
Stregspilleren fremhæver desuden, at transfersituationen kun er blevet mere kompleks med fritstillingen af flere stjerner fra de konkursramte Vipers.
Begge spillere er åbne for tilbud både i Danmark og udlandet.