Usikkerhed om konkursramte Ludwigsburg før sæsonstart skaber kritik
En uge før sæsonstart i kvindernes Bundesliga er fremtiden for HB Ludwigsburg fortsat uafklaret. Klubben, der i seneste sæson vandt både mesterskab og pokal, kæmper med store økonomiske problemer og har indgivet konkursbegæring, hvilket har betyder at alle spillerne er fritstillet.
Situationen vækker kritik hos konkurrenterne. Luisa Schulze, tidligere landsholdsspiller og nuværende spiller i Frisch Auf Göppingen, kalder forløbet ”meget tvivlsomt” og efterlyser en klar deadline fra ligaen. Sådan skriver Handball-World. Göppingen står til at møde Ludwigsburg i sæsonens første kamp 30. august – hvis de da kan stille hold.
En afgørelse om Ludwigsburgs fremtid forventes i begyndelsen af næste uge, hvor klubledelsen, konkursforvaltningen og den tidligere hovedsponsor mødes. Størstedelen af spillertruppen har allerede forladt klubben, men enkelte profiler er endnu uden nyt hold.
Ludwigsburg blev tidligere udelukket fra Super Cup’en i München, og klubben står nu foran et kapløb med tiden for at kunne deltage i Bundesligaen.